Musik på hjernen

Kort beskrivelse

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? Hvordan påvirkes mennesket af musik, både fysiologisk, følelsesmæssigt og sprogligt? med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker fortæller Peter Vuust om, hvordan hjernen bearbejder musik og om forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner.

 

Lang beskrivelse

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? Og hvordan påvirkes mennesket af musik, både fysisk, følelsesmæssigt og sprogligt? Peter Vuust fortæller, med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker, om hvordan hjernen bearbejder musik og om forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner.

Bl.a. kan hjerneforskningen sige en del om musik som biologisk fænomen. Undersøgelser er kommet til det overraskende resultat, at musik udløser reaktioner i hjernens belønningssystem. Den menneskelige hjernes belønningssystem gør at vi oplever nydelse, når vi foretager os noget, der er godt for vores overlevelse, f.eks. at spise eller have sex. Musik påvirker hjernen på samme måde, selv om musik ikke har en åbenlys værdi for vores overlevelse.

Nye skanningsmetoders indtog i forskningen har også gjort det relevant at spørge om, hvorvidt mennesket har et særligt gen for musik, og om visse mennesker er mere genetisk disponerede for musikalske udfoldelser end andre, både med hensyn til interesse for musik og musikudøvelse.

Her er henholdsvis absolut gehør og tonedøvhed (amusi) to spændende fænomener, som giver nogle fingerpeg om, hvorvidt musikalitet – eller det modsatte – er indlejret i hjernen fra fødslen.

Undersøgelser af mennesker med amusi tyder på, at generne afgør, om man lider af denne mangel på musikalske evner. Det samme gælder absolut gehør. Studier viser særligt udviklede hjernestrukturer hos mennesker med absolut gehør. Men samtidig kan man kun udvikle absolut gehør, hvis man modtager musikundervisning allerede fra 6-års alderen.

Ud over hjernens grundlæggende strukturer har også psykologiske faktorer en stor indflydelse på musikforbrug og musikudøvelse. F.eks. har Peter Vuust og hans forskerkolleger påvist, at der er store forskelle i personlighedstype mellem klassiske og rytmiske konservatoriestuderende. Rytmiske musikere er typisk mere udadvendte (sensations-søgende) end klassiske. En test af danske konservatoriestuderende viser, at rytmiske musikere ligger markant over befolkningens gennemsnitscore, mens klassiske musikere ligger lige under.

Foredraget kommer også ind på aktuelle teorier om musiks evolutionære opståen, forskellen mellem musik og sprog og om hvorvidt musikalsk træning har en afsmittende effekt på børns indlæringsevner generelt.

Til slut trækker Peter Vuust nogle perspektiver for fremtidens forskning i musik og hjerne, bl.a. nye, forskningsbaserede øvestrategier, musik som præstationsfremmer og øget brug af musik i sundhedsvæsenet.