Kort beskrivelse
Med udgangspunkt i en biologisk tankegang fortæller Peter Vuust om menneskets musikalske udvikling, om musikkens sociale betydning og om hvordan musikken finder de menneskelige følelser. Musik er ikke bare musik. Det er også et biologisk fænomen, der udløser reaktioner i hjernens belønningscenter. Samtidig synes musik at have en vigtig plads i menneskehedens udviklingshistorie. Man har f.eks. endnu ikke fundet en menneskelig kultur uden musik, og det ældste kendte musikinstrument er 40.000 år gammelt.
Lang beskrivelse
I dette foredrag fortæller Peter Vuust om musikkens sociale betydning, om hvordan musikken finder de menneskelige følelser og om dens rolle i menneskehedens udvikling.
Musik er ikke bare musik. Musik er også et biologisk fænomen. Det viser moderne hjerneforskning, der har påvist at musik udløser dopamin i hjernen, et euforiserende stof, der vækker følelsen af nydelse hos os. Musik finder på den måde vej ind i hjernens belønningscenter. Belønningscenterets funktion er at give os en følelse af velvære og nydelse, hver gang vi gør noget, der er godt for vores overlevelse.
Samtidig synes musik at have en afgørende plads i menneskehedens udviklingshistorie. Man har f.eks. endnu ikke fundet en menneskelig kultur uden musik, og det ældste kendte musikinstrument er 40.000 år gammelt. Der findes mange teorier om musikkens evolutionære opståen, bl.a. mener nogle forskere, at rytme er opstået, fordi aber bedre kan skræmme fjender ved at støje i takt, frem for ukoordineret hver for sig. Tilsvarende kan musik og sang fungere som socialt bindemiddel og på den måde skabe stærkere grupper og forhindre konflikter. Musikkens forhold til sproget er også interessant. Mens sprog er præcist og konkret skaber musik stemning og fællesskab, og musikkens vigtige rolle i forskellige ritualer er velkendt. Man mener, at musik og sprog har udviklet sig parallelt, med musikken som en mere følelsesmæssig og umiddelbar pendant til sproget.
Peter Vuust fortæller også om musikkens psykologiske aspekter, bl.a. om de seks måder, hvorpå musik kan finde vej til vores følelser: hjernestamme-reflekser, evaluerende betingning, emotionel smitte, visuel forestilling, episodisk hukommelse og musikalsk forventning. Alle disse veje er dele af det komplekse puslespil, der udgør musikkens påvirkning af den menneskelige hjerne.
En persons musiksmag dannes typisk i ungdomsårene og bestemmes af både individuelle, psykologiske og sociale faktorer. Vi bruger musik til at markere vores tilhørsforhold til en bestemt gruppe, til at fortælle omverdenen hvem vi er og til at underbygge særlige situationer og stemninger. Samtidig er musiksmag også afhængig er personlighedstype. Undersøgelser viser f.eks., at rytmiske og klassiske konservatoriestuderende har forskellige personlighedstræk. De rytmiske studerende er typisk mere udadvendte og ”sensationssøgende” end deres klassiske medstuderende. Og klassiske musikere lider typisk oftere under sceneskræk end rytmiske.
Alt i alt er der mange gode grunde til, at vi har musik. Musik opfylder grundlæggende menneskelige behov, og som afslutning fortæller Peter Vuust om, hvordan musik finder nye anvendelsesområder, til dels inspireret af forskningen i hjerne og musik. Musik bruges f.eks. i forskellige kliniske sammenhænge, bl.a. smertebehandling, demens og søvnløshed.
Comments are closed.